Nadine kæmper for gravide kvinder i Marrakech
MAROKKO
Nadine driver et hjem for piger, der er blevet gravide før ægteskab. Derfor har de følt sig nødsaget til at flygte fra deres familie. I Nadines hus har de helle. Helle fra den skam, det bringer med sig at være gravid uden for ægteskab.
or to måneder siden døde Nadines nabo. Hun vågnede en morgen ved, at folk græd udenfor hendes hjem. Den unge pige i huset ved siden af var død, og hendes krop blev fragtet til kirkegården på en kærre. Familien havde dækket hende til med et tæppe, men
den store bule på pigens mave kunne familien ikke skjule. Bulen vidnede om, at pigen havde været langt henne i sin graviditet. To uger efter kom pigens ekskæreste og slog broderen ihjel. Han sagde, at det var broderen, der havde slået den gravide pige ihjel.
I syv måneder har Nadine haft et hemmeligt hus i Marrakech, hvor unge piger, som er blevet gjort gravide uden for ægteskabet, kan flygte hen
Medinaen i Marrakech er byens gamle bydel. Koranen er her den ypperste lov, og det er den, de fleste marokkanere i medinaen lever efter. Det er koranens ord, at man ikke må have sex før ægteskab, og for troende muslimer er det derfor den største skam, hvis et familiemedlem bliver gravid, før hun er blevet gift. Mange af pigerne er blevet seksuelt misbrugt af deres far, bror eller fætter. Nogle er gravide med deres unge kærester. I den kultur, pigerne kommer fra, vil det bringe skam til hele familien i generationer, hvis de får et barn uden for ægteskabet.
De må løbe væk i hemmelighed og aldrig vende tilbage
Nadine forlod sit hjemland, Tyskland, som 18-årig. Siden har hun været bosat i Tyrkiet og
F
Så hjælper vi dem med mad, læger og indkvartering,” siger Nadine.
Meningen med opholdet i huset er, at pigerne skal føde deres barn ogforberedes på at rejse til Europa. Der er ingen fremtid for dem i Marokko længere. Derfor hjælper Nadine og hendes medarbejdere dem med at blive forberedt mentalt til at skulle rejse og med at få papirerne i orden.
Skammen leder pigerne til Nadine
Nogle af de piger, der kommer og bor i Nadines hus, er blevet gravide med deres kærester. Nadine har oplevet tilfælde, hvor kæresterne i desperation har forsøgt at sparke barnet ud af maven på den gravide. Det vil i mange sammenhænge være i afmagt, fordi de unge mennesker ikke har lært, hvilke konsekvenser der kan være ved at dyrke ubeskyttet sex.
”Her i Marokko fortæller de ikke børnene i skolen, hvad der kan ske, hvis man har sex. Det er forbudt at have sex, men også et menneskeligt behov. Derfor har børn og unge sex i det skjulte. De ved ikke, hvad der kan ske, hvis de ikke bruger beskyttelse, så de bliver gravide,” siger Nadine.
Andre af pigerne i Nadines hus kan være blevet gravide som resultat af en voldtægt, der typisk kan være foretaget af deres far, bror eller fætter. Graviditeten resulterer i et tykt tæppe af skam over familien. I mange tilfælde ender det derfor med, at et familiemedlem slår pigen ihjel.
’’Alle ved, hvorfor pigerne dør, men folk vælger at tro, at det er en sygdom eller lignende,” siger Nadine.
Et tilfældigt møde inspirerede Nadine
Nadine samarbejder med undervisere på skolerne i Marrakech. Det er dem, der giver Nadines kontaktoplysninger til piger, de har mistanke om bliver misbrugt i hjemmet.
”Det var ikke svært at få huset og starte det op, men det var svært at finde mennesker, der ville hjælpe til og arbejde der,” siger Nadine.
egen lomme, for de penge hun tjener som tysklærer. Hun betaler et månedligt beløb til to politimænd for at dele oplysninger med hende. Det er som regel viden om pigernes familie og om, hvorvidt familierne leder efter dem eller ej.
"Vi arbejder med to civile politibetjente, og de fortæller os altid, at pigerne ikke er efterlyst. Familierne leder ikke efter pigerne, når de er stukket af. Det er det mest uhyggelige. De går ikke til politiet,” siger Nadine.
Marokko, samt arbejdet for det amerikanske militær som oversætter i Afghanistan og Irak. I dag er hun 30 år og bor i Marrakech’ medina. Her driver hun en tysk sprogskole, og så har hun i al hemmelighed huset, hvor de unge gravide piger kan søge ly fra deres familier.
”Pigerne vil typisk blive låst inde i deres familiers huse under graviditeten, og så vil de nok blive slået ihjel. Når de først er gravide, har de ingen fremtid. De siger derhjemme, at de går til markedet, så stikker de af og kommer til os.
Tekst & foto
NANNA CHILLI PLUMHOFF GULDBORG SABINA LOUISE NESHEIM
Nadine blev inspireret til at starte huset, da hun havde en amerikansk politibetjent boende i sit hus i Marrakech. Han arbejdede med at fjerne prostituerede fra gaden i Paris, og de to kom til at tale om, hvad Nadine kunne gøre for kvindernes rettigheder i Marrakech’ medina. Den amerikanske politibetjent støtter i dag hendes projekt økonomisk. Resten finansierer hun af
"
Alle ved, hvorfor pigerne dør, men folk vælger at tro, at det er en sygdom eller lignende
NADINE
Den største skam
Selvom det er mændene i familien selv, der gør deres egne døtre eller søstre gravide, vil graviditeten, og i værste fald fødslen, medføre så stor skam, at hverken brødre, fætre, mødre eller fædre vil kunne finde et godt job igen. Pigen selv vil aldrig kunne finde en mand, der vil gifte sig med hende, og hendes barn vil, hvis det kommer til verden, blive kaldt ”bastard”. Heller ikke pigens søstre vil kunne finde mand eller job fremover.
Det er derfor den udvej mange familier vælger. At dræbe deres egen datter eller søster, som Nadine oplevede det med sin nabo.
”For disse mennesker er det sådan, at selvom det er hårdt at miste sin datter, så er det bedre at dræbe hende eller miste hende, end at blive ramt af den skam, som lokalsamfund, venner og familie vil møde dem med,” siger Nadine.
”Hvad man ikke kender til, kan man ikke savne”
De piger, Nadine møder i sit hus, er vant til, at livet er, som det er. De er vant til seksuelt misbrug, skænderier og vold, og de er vant til, at der ikke er nogen hjælp at hente. Ifølge Nadine er det sådan, at hvis man ringer til politiet for at anmelde vold, vil politiet komme forbi, men typisk blot bede om en kop te, for vold i medinaen i Marrakech er så almindeligt. Det er hverdagen for de fleste.
I dag har Nadine et godt personale i huset, og hun er der selv så meget, hun kan. Hun ved, at hun kun kan hjælpe få ud af mange tilfælde, men selv hvis hun kun kan hjælpe én, er det motivation nok.
”Det gør mig glad, når jeg ser, at en pige i huset begynder at smile igen eller forstår, at hun fortjener noget bedre. For de er vant til det her. Volden. Hvad man ikke har eller kender til, kan man ikke savne, og de kender ikke andet”.