Ifølge Aviv Avni er Danmark det billigste, nærmeste og mest simple alternativ. Alligevel er han ulykkelig over situationen:
”Vi føler os som fremmede i vores moderland. Vi kan ikke forstå, hvorfor vores forældre og bedsteforældre ikke skal have muligheden for at være sammen med os i vores lykkeligste stund,” siger Aviv, som har overvejet at flytte væk fra Israel, fordi at lovgivningen er ”sårende.”
Han havde håbet, at en ny regering ville lempe lovgivningen, men med genvalget af Benjamin Netanyahu forsvandt den drøm.
”Det kommer ikke til at ske under en ny højreregering,” siger Aviv Avni.
Fremtid og fortid
Tilfælde som Aviv og Dors gør at splittelsen i Israel bliver mere markant. Fremmedgørelsen i eget land skabet et Israel på bristepunktet, mener Akiva Eldar, tidligere politiske redaktør på Haaretz.
”Det skubber ydrepolerne længere fra hinanden og øger behovet for de små enklaver i samfundet. Det er ikke sundt, og det vil afføde en lang række sociale problemer på sigt,” siger Akiva Eldar.
I enklaven af homoseksuelle på bøssebaren i Tel Aviv er den Jesus lignede mand på scenen i gang med at sende hjerter ud til de dansende bøsser. To ældre herrer vugger tæt til musikken. De drømmer om et fremtidigt Israel, hvor de kan føle sig velkomne i alle landets afkroge. Ikke kun i Tel Aviv.
Homoernes hellige land
ISRAEL
Under Benjamin Netanyahus tåge af sikkerhedspolitiske spørgsmål gemte sig en israelsk valgkamp om homoseksuelles rettigheder. En illustration af paradokserne i Israel, hvor retten til at indgå partnerskab med personer af samme køn kolliderer med de religiøse partiers magt.
lle øjne er rettet mod den Jesus-lignende mand på scenen med lange, brune krøller og markante ansigtstræk. Han mimer ordene, der strømmer ud af højtalerne:
”Jesus Star is the light and the hero.”
Han er tidligere politisk redaktør på Israels ældste avis, Haaretz, og han føler, at kontrasterne i landet bliver dybere og dybere.
“Sekulære israelere har svært ved at føle sig tilpasse i Jerusalem, og den lille ultraortodokse befolkning i Tel Aviv er på vej ud af byen, fordi miljøet er for liberalt,” siger Akiva Eldar.
Selvom fredsforhandlinger med Palæstina, Irans atomprogram og personsager om Benjamin Nethanyahu stjal overskrifterne i de vestlige medier, så var det indre spændinger i landet, som tegnede det netop overståede israelske valg.
Homofobisk selvmål
Regnbuens farver flagrer i luften akkompagneret af fløjt, råb og klapsalver. Politikeren Naftali Bennett forsøger at fremføre en tale på Tel-Hai College i det nordlige Israel under valgkampen, men overdøves af protesterne fra salen. Tilråbene kommer som en reaktion på Bennetts parti, “Det Jødiske Hjems” udtalelser om, at de er ”stolte homofober”, og at ”homoseksuelle er unormale, og derfor ikke bør kunne stille krav til staten.”
Begivenhederne på Tel-Hai College fandt sted for mindre end 14 dage siden, og det blev en vindersag for LGBT-bevægelsen af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. For første gang i Israels historie blev legalisering af homoægteskaber og adoptivfædres rettigheder diskuteret åbent, og homoseksuelles interesser blev en del af flere partiprogrammer.
“Det er kulminationen på ti års udvikling, hvor specielt Tel Aviv er blevet mere og mere åbent for homoseksualitet. Derfor kan man ikke sige, som “Det Jødiske Hjem” uden at det får konsekvenser,” siger Mike Hammer, der har været talsmand for HaAguda, bøsser og lesbiskes forening i Israel i otte år.
Mike Hammers stemmeleje når uanede højder, og armene vifter febrilsk, når han fortæller om LGBT-bevægelsens synlighed under valgkampen. Men da snakken falder på valgets resultat, kigger han dybt i sin cafe latté med hasselnødsekstrakt.
“Et lille parti kan stå fast på et krav og true med at forlade regeringen, hvis de ikke får deres vilje. Netanyahu vil reelt være i lommen på de små højreorienterede partier,” siger
Hans Henrik Fafner, som er dansk mellemøstkorrespondent bosiddende i Israel.
Det betyder blandt andet, at de israelske bøsser og lesbiske kan skyde en hvid pil efter en af deres største mærkesager:
“Legalisering af ægteskaber mellem homoseksuelle kommer ikke til at ske med de ultraortodokse partier i regeringen. LGBT- kampen, som ellers var stærkt diskuteret under valget, vil formentligt falde til jorden nu, og fokusset vil være på de ultraortodokse partiers interesser,” siger Hans Henrik Fafner, og nævner den statsstøttede bistand til religiøse studier, som cirka 70.000 jøder er på i dag.
Hvis lovgivningen for homoseksuelle liberaliseres yderligere truer det hele eksistensgrundlaget for de ultraortodokse jøder. Det mener Mike Hammer, som fornemmer frygt:
”De er bange. De er afhængige af, at tingene forbliver konservative. De ved, at deres statsstøtte og deres mulighed for at nægte at tage i militæret, vil forsvinde, hvis Israel bliver trukket i en mere liberal retning. Men det skal nok ske en dag, vi skal nok få lov til at gifte os,” siger Mike Hammer.
I Tel Aviv, hvor store indkøbscentre er mere hyppige end synagoger, stemte fem procent af indbyggerne på ultraortodokse jødiske partier. I Jerusalem, hvor det er lettere at finde ægte safran, end det er at finde ægte mærkevarer, satte hver anden kryds ved kalotten og jødekrøllernes støttepartier.
“Vi taler meget om tostatsløsningen med Palæstina. Sandheden er, at tostatsløsningen allerede eksisterer. Den findes i Israel, hvor Tel Aviv er en stat, og de andre byer en anden,” siger Akiva Eldar.
Der er arrangementer hver aften på Tel Avivs bøssebarer, der altid melder om fulde huse
Tekst EMIL JØRGENSEN
MARIA SKJØDT
Foto EMIL JØRGENSEN
Det skal nok ske en dag, vi skal nok få lov til at gifte os
Hvedebrødsdagene er forbi
“Det gik ikke helt, som vi havde drømt om,” siger Mike Hammer.
Det konservative parti Likud fik 30 mandater, og Benjamin Netanyahu skal atter sammensætte en regering. For at skabe flertal må han alliere sig med stærkt højreorienterede og religiøse partier, og det skaber et ustabilt regeringsgrundlag
"
Mike Hammer
En blanding af jubelbrøl og skrig fylder rummet og overdøver sangen, da to disciple bærer Jesus-kopien ned blandt skaren af mennesker. Han udser sig en dreng og stikker en lyserød tunge i munden på ham.
Der er Eurovision Song Contest-tema på bøssebaren ”Evita” i det indre Tel Aviv.:Den erklærede hovedstad for homoseksuelle i Mellemøsten.
Præcis 68 kilometer derfra, et andet sted i Israel, er tusindvis af mænd samlet. Sortklædte fra top til tå med lange silkekåber og forvoksede cowboyhatte støder de taktfast deres overkroppe frem og tilbage, mens de synger i kor på hebraisk.
Der er fredagsbøn ved Grædemuren i Jerusalem, jødernes helligste sted.
Den israelske tostatsløsning
For en uge siden gik israelerne til valg, og stemmefordelingen var lige så opdelt, som landet er kontrastfyldt.
A
Bryllup i Danmark
Indtil ægteskabslovgivningen liberaliseres i ”Det Hellige Land”, må israelske homoseksuelle rejse udenlands for at sige ja til hinanden. Så snart det registrerede partnerskab er gennemført i udlandet, er det også gyldigt i Israel, når parret vender hjem. Det er selve vielsen, der ikke er tilladt indenfor landets grænser.
Et par, der må hoppe på en flyver i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv, før de kan blive gift, er Aviv Avni og Dor Amram. De to mænd har været sammen i fem år, og på mandag rejser de til København for at blive mand og mand.