Nærområderne falder med Syrien
LIBANON
I Libanon støder to konflikter sammen. På den ene side står millioner af syriske flygtninge. Drevet på flugt og tvunget ud i lillegalt arbejde. På den anden side står en libanesisk befolkning, der begynder at mærke konsekvenserne af flygtningestrømmen.
å Martyrpladsen i det centrale Beirut er solen netop kravlet op over havnen, da den tætte morgentrafik begynder at suse forbi. Byens beboere har bevæget sig ud på gaden og har påbegyndt hverdagens opgaver. I baggrunden ringer kirkeklokkerne i takt med, at
De seneste dage har budt på store demonstrationer, der har efterladt sig ødelæggelser, graffitimalede budskaber og en konstant tilstedeværelse af den libanesiske hær i den ellers rolige hovedstad.
P
Heldigvis for Mohammad modtager han sin løn. For historien er ofte anderledes for andre syriske flygtninge. Mange ser aldrig skyggen af deres løn, og før de ved af det, er de smidt på porten. Fyret - uden en myndighed at klage til.
Regeringen har strammet kravene som flygtning. Efter ét år, er man tvunget til at betale 200 dollars halvårligt for forlængelsen af sin status som flygtning i landet. Dette er ganske enkelt en ydelse, mange flygtninge ikke kan betale uden at arbejde illegalt.
Tilstrømningen påvirker libanesernes hverdag
Flygtningetilstrømningen er ikke blot en kæmpe byrde for den libanesiske regering. Den almene libaneser mærker også til flygtningetilstrømningens konsekvenser for det lille land. Hjælpen til den fattige del af den libanesiske befolkning er økonomisk udfordret, og social dumping gør livet vanskeligt for mange libanesere.
”Syrere kan leve meget billigere end libaneserne. De bor mange sammen i lejrene og har ikke de samme udgifter som os. Derfor kan vi ikke konkurrere med deres lønninger,” siger Adnan, der arbejder som chauffør i Beirut.
Adnan bander og svovler af de andre trafikanter på vejen og virker stresset over arbejdet midt i Beiruts hektiske trafik. Alligevel er han taknemmelig for sit arbejde. Han har flere bekendte som har mistet jobbet. Fælles for dem alle er, at de er blevet erstattet af den billigere arbejdskraft fra Syrien.
”Den arabiske mentalitet kommer virkelig til udtryk i trafikken, men jeg er glad for mit arbejde. Mange af mine venner har ikke arbejde længere og hjælp fra regeringen, kan de glemme alt om,” siger Adnan.
Én af dem er 18-årige Mohammad. Han flygtede fra Syrien for tre år siden, da kampene og bombardementerne i hjembyen Hama blev for voldsomme. I dag arbejder Mohammad illegalt på en byggeplads i byen Saida syd for Beirut. Her bor han i et hjemmebygget skur sammen med ni andre flygtninge og arbejder til en nærmest ikkeeksisterende løn. En løn, der har skubbet de lokale libanesere ud af byggepladsen.
På en byggeplads i byen Saida syd for Beirut bor op til 12 flygtninge sammen i skure, der er opstillet i et hjørne på byggepladsen. Foto: Christian Lundsfryd
Tekst og foto
Christian Lundsfryd
"
Beskidte syrere - find jer et andet sted, hvor I kan stjæle folks arbejde!
invitationen til morgenbønnen gjalder ud af en minaret i nærheden. Men bag dagligdagens facade afslører solens stråler et forandret gadebillede.
Jeg kan snart ikke mere. Det er mit fjerde arbejde i år. Regeringen må snart skride til handling,” siger en libanesisk parkeringsvagt, hvis arbejde er kommet i fare. Ikke mindst på grund af at demonstrationerne har gjort parkeringspladsen til afspærret område, men også fordi at syriske flygtninge dagligt spørger efter arbejde til en løn, han ganske enkelt ikke kan matche.
Flygtningene er en befolkning uden rettigheder
Det officielle tal siger 1,2 millioner syriske flygtninge, men det er en efterhånden kendt hemmelighed, at der oven i det opholder noget nær en halv million syriske flygtninge illegalt.
De illegale flygtninge, såvel som officielle, har fået en tilværelse uden rettigheder. Som flygtning i Libanon har man hverken arbejdstilladelse eller retten til at eje en ejendom. Mange må søge tilflugt i gamle fattige flygtningelejre, fra tiden hvor flygtningestrømmen til Libanon var størst fra Palæstina. I lejrene ender en stor del af flygtningene desuden i illegalt arbejde.
”Jeg har næsten ingen penge – jeg får kun min lille løn. Der er kun syrere her på pladsen, før var der libanesere, men de kan ikke udnyttes på samme måde som os. Fordi at vi alle sammen opholder os uofficielt, så får vi heller ikke støtte af organisationerne. Vi er nødt til at gemme os,” siger Mohammad
Det oplevede 35-årige Fares fra Syrien, da han mistede sit arbejde og hjem.
”Jeg frygter for min tilværelse hver eneste dag. Min løn hjælper med at brødføde over 20 mennesker. Jeg frygter at de finder mig, for hvis jeg bliver fundet, bliver jeg sendt tilbage til Syrien igen og direkte tilbage i hænderne på regimet, der anholder mig,” siger Fares.
Han måtte søge mod den fattige Hizbollah-styrede bydel Shatila, som ligger i udkanten af Beirut. På papiret er bydelen stadigvæk en flygtningelejr, men i dag minder den mere om et fattigt boligområde.
Når man bevæger sig rundt i Shatila, skal man se sig for. Blotlagte kabler og rustne vandrør hænger i hovedhøjde. Bydelen er fyldt snørklede beskidte gader, åbne kloaker og skrald der udvikler en fæl stank i sommervarmen. Men det rør ikke Fares. Han er bare glad for igen at have tag over hovedet.
Han må desuden hver dag leve med verbale overfald fra de mange libanesere, der bestemt ikke bryder sig om, at Fares har fundet et arbejde.
”Beskidte syrere – find jer et andet sted, hvor i kan stjæle folks arbejde” – en sætning Fares ofte støder på. Og det går ham på, at han er til last for samfundet.
”Mit land eksisterer ikke længere. Det er en ruin nu. Jeg ville for alt i verden bare gerne kunne leve fredeligt i Syrien. Jeg er ked af, at vi måske ødelægger samfundet for libaneserne, men vi har intet andet valg,” siger Fares.
Finansielle problemer presser nødhjælps organisationer
Ifølge officielle kilder i Libanon, presser en finansiel krise de internationale organisationer, som forsøger at gøre en indsats - og det har allerede sat sine spor.
De registrerede officielle flygtninge får hver måned udleveret et kort, der giver dem muligheden for at handle ind i udvalgte butikker. Før var der 19 dollars på kortet. I dag blot 13 dollars.
De internationale nødhjælpsorganisationers støtteomfang er minimeret til det halve af, hvad det en gang var. Det er blandt andet gået ud over en støtteordning, der skulle hjælpe flygtninge med at betale en eventuel husleje. Støtten findes ikke længere, og mange flygtninge ender på gaden.
67% af syriske flygtninge i Libanon benytter sig af så kaldte Coping Strategier, fortæller en rapport udgivet af FN’s flygtningeagentur, UNHCR. Konkret betyder det, at mange ender i prostitution og børnearbejde. Ikke bare for at kunne overleve, men også for at beholde opholdstilladelsen.
Libanon har det seneste halvandet år ikke haft en præsident, og det politiske kaos hærger landet. Adnan savner tiden under den populære premiereminister Rafik Hariri der blev dræbt i 2005.
”Under Hariri var der bedre økonomiske forhold og levestandarden var meget bedre. I dag er det hele bare et stort kaos. Priserne stiger og lønniveauet falder. Hariri havde håndteret hele flygtningesituationen bedre. Det er jeg overbevist om,” siger Adnan.
Befolkningen kalder på forandring
Foran parlamentet i Beirut er en minde gruppe demonstranter stimlet sammen. I kor råber de ”Thura!”, som er det arabiske ord for revolution. Det bringer umiddelbart tankerne tilbage til 2011 på Tharir-pladsen i Kairo. Det til trods for at demonstrationen her ikke befinder sig på den store martyrplads, hvor de seneste dages demonstrationer i Beirut ellers har fundet sted.
Demonstranterne foran parlamentet er
Mohammad var bare 15 år gammel, da han måtte flygte fra Syrien.
bange. De frygter, at krigen i Syrien rykker ind i Libanon. For nyligt blev frygten virkeliggjort, da 25 libanesiske soldater blev kidnappet nær grænsen til Syrien og rygtet går allerede på, at den syriske terrororganisation Jabhat al-Nusra står bag kidnapningen.
Soldaterne er fortsat hverken fundet eller løsladt og derfor demonstrere demonstranterne nu imod regeringens manglende håndtering.
”Vi forlanger at regeringen befrier vores venner. Ellers må der en ny regeringen til, der kan klare opgaven. De gør ikke noget!” Siger en af demonstranterne, der ved siden af dagens fredelige demonstration også har deltaget ved de store demonstrationer på martyrpladsen.
De seneste dages demonstrationer på martyrpladsen har været anført af ’You stink’ kampagnen, som officielt er imod regeringens manglende håndtering af affaldet i gaderne, men ifølge Adnan lægger der mere end bare skrald og kidnapninger bag demonstrationerne.
”Affaldskrisen og ’You stink’ kampagnen var bare gnisten der tændte bålet. Siden Harriris død har der været en gennemgående utilfredshed med regeringen. Det kommer til udtryk nu, hvor der demonstreres,” siger chaufføren Adnan, der pludselig virker knap så stresset, efter at mørket er faldet på.
Tilbage på martyrpladsen har trafikken og solen også fortrukket sig. Graffitien er gemt væk i skygger, og gadebilledet ligner igen sig selv. Men kun for en kort stund. Inden længe venter endnu en storvarslet demonstration, der igen forvandler centrum til en slagmark.