Fastfrosset fodbold på indlandsisen
GRØNLAND
Selvom der er fart under fødderne på fodboldbanerne i Grønland, har udviklingen mod en plads på den internationale arena stået stille alt for længe. Snart skal det være slut med at løbe rundt og have is i maven, for nu bliver der for alvor gjort noget ud af at få medlemskabet af UEFA og FIFA i hus.
å den mest befolkede klippe i hele landet sidder publikum spændt og venter. Sammen holder de vejret. Publikum - fordi spændingen er i top - og spillerne - for ikke at indånde den støvsky der opstår hver gang, de sparker til bolden. I halvlegen går spillerne ind i
klubhytten på sidelinjen af banen. De sætter sig ned, de fleste tænder en cigaret og pulser så løs på den med pulsen hamrende i halsen. Sådan lader de op til en omgang mere.
Klippen fungerer som tribune ved Grønlands næststørste by, Sisimiuts, stadion. Her finder de indledende runder i det, der svarer til Danmarks superliga, Grønlands mesterskaberne i fodbold, sted. Men mesterskaberne er ikke den eneste grund til, at fodbold er på dagsordenen på verdens største ø i disse dage. Dansk Boldspil-Union, DBU, og Grønlands Boldspils-Union, GBU, arbejder på en samarbejdsaftale, der skal sikre Grønland et medlemskab af UEFA og FIFA.
Rigsfællernes hjælpende hånd
Jesper Møller, formand for DBU, var tilstede under kampene, og han blev noget overrasket, da turneringen gik i gang.
”Når jeg ser de forhold, man spiller fodbold under i Grønland, bliver jeg ked af det. Det vælter med børn og unge, der spiller fodbold under ekstrem ringe forhold. Det er sørgeligt at se, men imponerende, at de bliver ved,” siger Jesper Møller.
Grønland er et af de sidste lande i verden, der ikke er medlem af et internationalt fodboldforbund. GBU forsøgte at blive medlem af UEFA og FIFA allerede i 1990’erne. Hovedårsagerne, til at de endnu ikke er inde i varmen, er, at landet ikke er anerkendt som selvstændig nation af FN, og at det derudover er umuligt at lave baner af græs på den isbelagte ø.
Men siden 1990’erne har tingene ændret sig. Gibraltar, der ikke er anerkendt som selvstændig nation, blev i 2011 optaget i UEFA. Det skete med hjælp fra den uafhængige sportsdomstol Cas. Siden det er kravet om en græsbane blevet erstattet med en kunstgræsbane – hvilket åbner nye muligheder for GBU.
P
Hun tegner de kridtstreger op, der forsvinder i støvet i løbet at kampen. Efter pausen går kampen i gang igen, og publikum klapper, når spillerne løber ind på banen.
Samuel Petersen på 53 år er egentlig på arbejde, men han har valgt at snige sig ud for at se fodbold. Han spiller selv på byens Old Boys-hold og sidder på tribunen sammen med sine holdkammerater og hepper på byens lokale fodboldhold, der spiller deres anden kamp i turneringen.
”Jeg er vild med fodbold! Det er der mange grønlændere, der er. Sæsonen er så kort, at man må slå til, når det er. Jeg bliver bare pissestolt, når jeg ser de drenge spille. Jeg kender dem alle sammen. Jeg trænede dem, da de var små,” fortæller Samuel.
Lige nu skinner solen, men vinden kommer med jævne mellemrum og giver tilskuerne en påmindelse om, at sneen og indlandsisen ligger og lurer lige om hjørnet. Holdene fra de forskellige byer i Grønland mødes kun hvert andet år. Ingen af byerne er forbundet med asfalterede veje, så holdene skal enten med kystskibet eller flyve, hvis de skal spille mod hinanden.
Det næstbedste hold har ikke råd til træner
Bilerne holder tæt sammen på den anden side af banen overfor klippetribunen, hvor børnene sidder med næserne trykket flade mod bilruden for at følge med. Hver gang der er opløb til mål, trykker chaufførerne hornet hårdt i bund. Så hyler de i takt med slædehundene, der er bundet fast udenfor byen.
”Det er dyrt at rejse indenrigs. Landets andet bedste hold har ikke engang råd til en træner. Det er ofte problemet i Grønland – midlerne. De fleste unge drenge i landet spiller fodbold, derfor bør man gøre mere ud af det. Give dem noget rigtigt at drømme om”, siger Samuel.
Når holdene mødes, samles hele byen. Det er ikke kun for spillernes skyld. ”Fodbolden giver fællesskab,” siger Samuel. Han ønsker og håber, at UEFA og FIFA vil anerkende det grønlandske landshold.
Grønland vil bryde ud af isolation
Aftalen mellem DBU og GBU indbefatter en række tiltag, der skal gøre Grønland klar til at komme igennem nåleøjet, bryde ud af isolationen, ansøge på ny og endelig blive godkendt. DBU bakker op om Grønlands ønske om at blive en del af den internationale fodboldfamilie.
”Når GBU siger, at det er det, de vil, så mener jeg også, at vi er forpligtet til at hjælpe. Det kommer til at koste tid og penge, men vi vil hjælpe så godt, vi kan,” siger Jesper Møller.
Partnerskabsaftalen skal ende med udvikling og uddannelse af trænere og dommere samt fire til seks kunstgræsbaner spredt ud over hele landet. Det store mål er at udvikle fodbold i Grønland, men endemålet er at blive medlem af UEFA og FIFA om 10 år i 2025.
Der skal ske forandringer
Samuel Petersen tror, at et medlemskab med UEFA og FIFA vil skabe rollemodeller og drømme for unge grønlændere.
”Det kunne hjælpe Grønland til at blive forbundet med andet end alkohol og andre fordomme. Denne her turnering er det højeste niveau i Grønland. Det bliver ikke bedre. Det er ligesom frosset fast her,” siger han.
Grønlands Boldspils-Union, GBU, havde i 2014 76 registrerede fodboldklubber med et samlet medlemstal på hele 4500, hvilket svarer til 10% af den samlede grønlandske befolkning. En stor del af dem kommer fra Sisimiut, og lægger deres vej forbi det arktiske stadion i disse dage.
En banebrydende fodboldfremtid for Grønland ser altså ikke længere ligeså sort ud, som den gjorde førhen, mener Jesper Møller, der har været på tur i UEFA og FIFA sammen med formanden for GBU, John Thorsen.
Underlaget er grus og kridt
Sæsonen for udendørs fodbold spænder over tre til fire måneder afhængig af vejret. I de måneder, det er spilledygtigt, er der heldøgnssol, så det bliver aldrig mørkt. Derfor har stadionet ingen lamper. Det er umuligt at gro græs i denne del af landet, så banen er grusbelagt. I pausen løber en pige rundt på banen med en rusten vogn efter sig.
Tekst og Foto
ANNE MEISNER SYNNESTVED
