"Guiderne", som de egentlig ikke må kaldes i Athen, på grund af pres fra den magtfulde guide-fagforening, arbejder gratis, og får ikke løn for deres tours. I stedet lever de af de drikkepenge, som turisterne giver dem efterfølgende.

 

George er iblandt de bedste og lader både til at kende hver en detalje om Grækenlands historie fra Perikles til Tsipras - samt tilsyneladende hver ostehandler og restaurantejer i Athen.

 

"Hvis bare resten af verden betalte royalties for alle de ting, som Grækenland har givet dem: medicin, demokrati, teater og filosofi, så ville der ikke være nogen krise. Vi ville faktisk aldrig have problemer igen," siger George.

 

Ikke let at drive forretning

Det er tydeligt, at du går rundt i Sokrates', Perikles' og Platons fodspor i området omkring Akropolis, Athens gamle bykerne. Hver gang nogen stikker en spade under jordoverfladen for at anlægge nye bygninger, støder de på ruiner fra den athenske bystats storhedstid.

 

Det er en anden side af Athen, der er til stede længere ude i storbyen, på Exarcheia Square. Her fordriver anarkister, narkomaner og afrikanske immigranter tiden i eftermiddagsheden. Bydelen har i mange år været kendt som et område for venstreorienterede aktivister, antifascister og kunstnere. De seneste par år har mange immigranter fra Mellemøsten og Afrika desuden slået sig ned her.

 

Om natten omdannes pladsen til noget, der føles som en multikulturel byfestival. Afrikanske migranter sidder under træerne på pladsen og spiller eksotiske rytmer på bongotrommer, midaldrende arabere hænger ud på vandpibecaféerne og lader røgen fra deres vandpiber drive dovent afsted, imens de snakker i munden på hinanden. Backpackere og græske studerende sidder rundt omkring i grupper, imens de drikker billig øl fra kiosken på hjørnet.

 

28-årige Adnan er fra Syrien og ejer på fjerde år en vandpibecafé på Exarcheia Square.

 

"De første par år var gode for mig, men det sidste stykke tid har det ikke været let at drive forretning. I slutningen af måneden står jeg for det meste med et overskud fra caféen på 400-500 euro (ca. 2900-3700 kr), hvilket skal betale både husleje og andre leveomkostninger resten af måneden for min familie og jeg," siger han.

 

Han har ikke den store tiltro til det græske politiske establishement. Her omkring er man vant til at klare sig selv, og ifølge Adnan er indtrykket, at de ansatte inden for regeringsapparatet er dovne, korrupte og uvillige til at arbejde lige så hårdt som den almindelige græker. Han nævner den ene græske politikers navn efter den anden efterfulgt af en misbilligende lyd og en nedadgående tommelfinger. Indtil han kommer til den græske premierminister, Alexis Tsipras, fra det venstreorienterede parti Syriza."

 

Han virker som en reel mand, der rent faktisk tænker på folket. En af os," siger han. Han vender sig om og råber noget på arabisk til drengen, der render rundt og skifter kullene på folks vandpiber, inden han fortsætter:

 

"Men lad os nu vente et års tid og se. Han kan stadig nå at skuffe os. Politikerne plejer jo at have svært ved at holde fingrene fra pengekassen."

 

EU-skeptiske grækere

På klipperne i de offentlige haver ved siden af Akropolis, sidder det unge kærestepar Kristos og Michela. For deres fødder er Athen spredt ud så langt øjet rækker, til højre tårner Akropolis, og ovenover deres hoveder blinker stjernerne igennem storbyens smog, der ligger som en dyne over byen.

 

"Alle var rige før. Sådan følte man det i hvert fald," siger Kristos.

 

Grækerne ynder at tilbringe så meget tid som muligt udenfor, specielt i de varme sommernætter. Og klipperne ved Akropolis, kendt som Areopagus Hill, er med sin bjergtagende udsigt, og stjernerne som tagtapet, en populær destination for Athens yngre generation.

 

Med en græsk ungdomsarbejdsløshed, der ifølge Trading Economics, i april i år lå på 53,2 procent, er det langt fra alle græske unge, der har råd til at bruge penge på fadøl fra caféerne i Kolinaki eller på Gazis' diskoteker.

Heldigvis kan man købe halvanden liter vin i en plastikflaske for 3 euro, og udsigten fra klipperne ved Akropolis er gratis.

 

Blandt de græske unge er skepsissen over for EU tydelig, og Kristos er ingen undtagelse. Den tyske kansler Angela Merkel står som et eksempel på det, han mener, er galt med EU.

 

"Det tyske tankesæt er udelukkende styret ud fra økonomi og ikke ud fra menneskelige værdier. Det her er ikke Europa; det her er ikke det, som Europa burde være," siger Kristos.

 

Han spår ikke EU den store fremtid. Han mener, at den nuværende krise har synliggjort svagheden ved en konstruktion, hvor lande, der er så forskellige som de europæiske, binder sig til hinanden. Det går fint, så længe økonomien er god. Men lige så snart tiderne bliver hårde, vil ethvert land være sig selv nærmest på bekostning af det europæiske fællesskab.

 

"Angela Merkel tænker mere på sine vælgere end på Grækenlands fremtid. Og det kan ende med at splitte EU fra hinanden. Hun bør overveje, om det er det værd", siger han.

 

Hverken Kristos eller Michela frygter dog for alvor for fremtiden. De har billig vin, som de drikker i skyggen af det ældgamle Akropolis, de har hinanden, og så har de en tro på fremtiden. Med eller uden EU.

 

"Vi er et stolt folk, der kan alt, hvad vi sætter os for. Og vi vil overleve det her," siger Kristos og lægger armen om Michela, der er faldet i søvn med hovedet på hans skulder.