INDIEN
Slumkvarteret, Baiganwadi, ligger klods op ad Indiens største losseplads. Hver dag opstår der brande, som tvinger røgen fra skraldet ind i slumkvarteret og klæber sig til beboeres lunger. Mange er tvunget til at bo i bydelen, fordi de ikke har råd til et andet liv. Men smoggen indhenter dem og i takt med dagene i røgen, daler deres deres forventede levealder.
hehzad på 14 år er lige vågnet.
Han er ved at gøre sig klar til
at gå i skole.
Hvert åndedrag er en sviende fornemmelse i halsen og lungerne. En sødlig, kvalm lugt af kul og brændt plastik klistrer sig til næseborerne. Den kølige morgenluft har ladet røgen lægge sig som en dyne over bydelen af skure klædt i metal.
Mellem Indiens største losseplads og Mumbais bykerne har 200.000 fra hele landet bosat sig i slummen Baiganwadi og en af dem er Shehzad. Hans forældre kom til Mumbai for at få arbejde og mulighed for at give deres børn en ordentlig skolegang, men det er ikke uden risiko. Røgen fra de konstante brande på lossepladsen gør beboerne i slummen syge.
​
S
“Når der er brand på lossepladsen, er der børn, som dør”
Shehzad bruger det meste af sin tid på at studere. Ti timer om dagen, seks dage om ugen går han på privatskole, som familien bruger en stor del af deres penge på. Det er den som kan give ham en fremtid uden for slummen.
Selvom der ikke er nogen i skolen eller derhjemme, der rigtig snakker om røgen i gaderne, ved Shehzad godt, at den er farlig. “Når der er brand på lossepladsen, er der andre børn som dør. De trækker røgen ned i lungerne,” fortæller han og fortsætter.
“nogle gange er jeg bange for, at min bror og mine søstre kan dø af røgen.”
​
BENJAMIN NØRSKOV
Det bedre liv går
gennem slummen
Tekst og foto
På det glatte stengulv ligger hans lillebror græder, mens han klagerover sin hovedpine. Gråden bliver kun afbrudt af den dybe hosten, eller når han hiver efter vejret.
De bor i en af Mumbais fattigste bydele, Baiganwadi, der er nabo til byens store losseplads.
Røgskyer fra de gentagne brænde på lossepladsen, indhyller bydelen i en mørk sky af smog, der langsomt nedbryder beboernes lunger.
Hjemme i skrald og forgiftning
Baiganwadis smalle gader er fyldt med kvinder, der vasker tøj, og høns, som forskrækket springer til side, når Shehzad og hans venner kommer sprintende om hjørnet. Så længe han kan huske, har hans tynde ben løbet i de smalle gader. Han kender alle smutveje i området.
“For mange, virker det her ikke som et rart sted at bo, men jeg er glad for at bo her. Det er mit hjem,” siger han.
Når Shehzads lillebror græder, ser han sin mor, der ikke kan gøre andet end at trøste den lille dreng. Hun ved godt, hvor farlig lossepladsens røg er, men hun har ikke fortalt børnene, at det er den, der er skyld i, at de bliver syge. Hun har været med til at tage den umulige beslutning, at de skulle bo her. Det var den eneste måde, de kunne få råd til at betale for Shehzads uddannelse.
Lossepladsen
Ved siden af familiens skur ligger den tyve etagers høje losseplads. Hver dag bliver syv millioner menneskers affald dumpet her. Da lossepladsen blev stiftet, lå den langt langt væk fra byen, men Mumbai voksede, og nu er Shehzad endt med at have bjerget af skrald til nabo. En stank af råd hænger over bydelen og Shehzads hjem.
Dagligt opstår der små brande på lossepladsen, som sender røg ind over bydelen. Nede i de dybeste lag af skraldebjerget bliver affaldet nedbrudt og frigiver brandfarlig methangas. Når gassen kommer op til overfladen, skal der bare en lille gnist til at starte en brand. Alene i år har der tre gange været store brande, som har varet i flere dage og har spredt røg i en radius af 30 km ud over Mumbai
I området er den forventede levealder 39,4 år. Det er 29 år mindre end den samlede levealder i Mumbai. Den nemme spredning af sygdomme via de åbne kloaker i slummet og drikkevandet, der opbevares i åbne plastiktønder er nogle af forklaringerne, men en meget stor del af skylden ligger hos lossepladsen. Undersøgelser viser, at 82 procent af beboerne i slummen har nedsat lungefunktion og en fjerdedel af dødsfaldene skyldes sygdomme forbundet til åndedrætsystemet.