valgte at sælge den ene pille.

En køber opsøgte ham og tilbød en god pris. Men Jeffrey vidste ikke, at køberen var en undercover narkobetjent, og da Jeffrey lagde pillen i betjentens hånd, blev den vekslet til håndjern i stedet for penge. 

 

Jeffrey solgte én pille, og det var første gang, han blev taget i det. I Danmark ville sådan en sag typisk gå under bagatelgrænsen, hvor forbryderen accepterer en bøde, inden det kommer til en retssag. Men efter strafferammen i Singapore blev han idømt fem år og seks måneders fængsel samt fem stokkeslag.

 

Smæk, smæk, smæk, smæk, smæk! 

 

Stokken falder flere tusinde gange.

Stokkeslag. Slag med en stok.

 

Loven stammer helt tilbage fra før landets selvstændighed i 1965. Mens mange andre stater op gennem det 20. århundrede revurderede og efterfølgende fjernede fysisk afstraffelse fra deres retssystem, så har Singapore stædigt holdt ved.

 

Og historien om afstraffelse med stokkeslag er igen blevet aktuel. Det har nemlig skabt skandale, at to tyske drenge er blevet dømt til stokkeslag i Singapore.

 

Nyheden blev båret af forundring og forargelse gennem det globale medielandskab i starten af marts. To tyske drenge på henholdsvis 21 og 22 år havde malet graffiti på en togvogn i en aflukket hal. En knap 50 år gammel paragraf i den singaporeanske lovsamling bestemmer, at vandalisme af den art kan give op til otte stokkeslag. De slap med tre slag hver og ni måneders fængsel.

 

Stokkeslag er derfor ikke en afstraffelsesmulighed, som ligger bagerst i lovsamlingen og samler støv, det er en dom, som mange singaporeanske dommere har afsagt. Det er ikke symbolpolitik uden konsekvens, men en fysisk straf, der rammer mange.  

 

Selv siger Singapore, at de ikke bruger stokkeslag så meget, som flere organisationer hævder. Men ifølge USA’s udenrigsministerium blev 2.203 stokkeslagsdomme afviklet i Singapore i 2012, hvoraf knap halvdelen blev uddelt til udlændinge.

 

Hvad er stokkeslag?

Måske er det også svært at forstå stokkeslag som retspraksis, fordi det danske navn hentyder til en straf, som ”far fik, da han var barn”. Det har ikke været nødvendigt at omdøbe og redefinere udtrykket til noget, der passer bedre ind i vores nyere retspraksis, for ordet har udviklet sig til at ligge et sted mellem begreb og ordsprog.

 

I Singapore har man udviklet i stedet for at afvikle. Under britisk styre blev det kun brugt i forbindelse med voldssager, men som selvstændig stat har Singapore valgt at udvide, så det også gælder for vandalisme og narkokriminalitet.

 

Dommeren må højst tildele 24 stokkeslag, og det er kun mænd i alderen 16–50 år, der af en læge bliver erklæret helbredsmæssigt egnet, som kan blive udsat for straffen. Lige siden briterne introducerede stokkeslag, før Singapore blev en selvstændig stat, har det også været en del af proceduren, at der er en læge til stede ved udførelsen, som kan gribe ind, hvis han mener, at den dømte ikke fysisk kan klare flere slag. Så må de resterende enten udsættes til en anden dag, eller også bliver fængselsstraffen i forlænget.   

 

Stokken minder i høj grad om et spanskrør, der er lavet af samme træ, som du kender fra kurvestolen i udestuen. Men den her er typisk dobbelt så tyk, som den der blev brugt i skoler. Stokken har ligget i vand natten over, så man i de ti sekunders pauser mellem hvert slag ikke behøver spekulere på, om en splint mon har bidt sig fast.    

S

Phil Robertson, som er vicedirektør i den asiatiske afdeling af Human Rights Watch, rasede mod den singaporeanske regering efter dommen og kaldte det i ”åbenlys strid med internationale menneskerettighedsstandarder” at bruge tortur som dette. Han og alle andre menneskerettighedsforkæmpere er på ingen måde tvetydige i deres budskab; Singapores metoder er tortur.

 

Men den præmis køber Singapores regering ikke. Som svar på kritikken udtalte en talskvinde fra Justitsministeriet, at ”stokkeslag udføres under strikse standarder,” og så henviste hun til den læge, som observerer udførelsen.

 

Med to stædige parter, der ikke ser ud til at ville mødes på midten, virker det oplagt at spørge juraen. Men det er ikke så ligetil, for juristerne med kompetence på området, har netop skabt sig den kompetence for at kunne deltage for en af siderne. Og langt størstedelen af dem kæmper for menneskets ret til at være fri for tortur.    

 

Uklar definition af stokkeslag

En af dem er Jo-Anne Prud’homme,  rådgiver hos Dansk Institut Mod Tortur, er splittet. Selvom hun er af den mening, at stokkeslag i flere tilfælde er tortur, så erkender hun også, at det ikke er defineret som tortur rent juridisk.

 

”De internationale torturmyndigheder, som blandt andet er FN-organer, har ikke specificeret, om stokkeslag er tortur. The Committee Against Torture har henvist til det som et brud på FN’s konvention mod tortur, men de har ikke specificeret, om det er et brud på artikel 1, som forbyder tortur, eller om det et brud på artikel 16, som forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf,” siger hun.

 

Formuleringer og halve bestemmelser står i vejen for en klar definition af om stokkeslag er totur, og begge lejre kan gå hjem fra kampen, velvidende at deres eget argument holdt vand.

 

Men det er i virkeligheden kun symbolske sejre, for Singapore er ikke en del af nogen af de konventioner, der forbyder totur. Og så længe de ikke er det, er det irrelevant, om det er tortur eller ej. Singapore har ingen forpligtelser til at lytte til FN-observatører eller andre uvildige rapporter.

under 600 forbrydelser per 100.000 indbyggere. Et tal, der er lavere end i Danmark.

 

Når man bevæger sig rundt i bystatens gader, butikker og metrostationer er man ikke i tvivl om, at det er ikke er pyntede tal. De mørke gyder lugter ikke af overfald, og i metroen får man ikke besøg af uvedkommende i baglommen.

 

For ingen tør. De ved, hvor lidt der skal til, før stokken smælder.   

Stokkeslagene til de to tyske drenge og Jeffrey Ong er eksempler på den permanente og enerverende skræmmekampagne, Singapores regering fører over for befolkningen. Det er en kampagne, der har skabt tilpas frygt blandt potentielle lovbrydere, så det kun er et fåtal, der tør bevæge sig ud på kant med loven. Og som tidligere nævnt bliver cirka halvdelen af de årlige stokkeslag givet til udlændinge, som ikke følger immigrationsloven. Udlændinge, som ikke har været i landet længe nok til at få kampagnen ind under huden.

 

Folket skal tage stokken fra regeringen

Lige meget hvor højt menneskerettighedsorganisationer råber på, at Singapore skal droppe fysisk afstraffelse, så virker både regeringen, premierminister Lee Hsien Loong og præsident Tony Tan til at være fløjtende ligeglade.

 

Jo-Anne Prud’homme fra DIGNITY tror, at det er andre stemmer, der skal råbe, før vi ser ændringer; folket.

 

”Det er nok en af måderne, selvom det er en Catch-22,” siger hun. Et logisk paradoks. ”For gør de oprør mod stokkeslag som afstraffelsesmiddel, så risikerer de selv at blive udsat for det, og det vil måske betyde, at de ikke er villige til at råbe op.”

 

Der bliver ikke råbt op endnu, men flere siger fra. Ved seneste valg i maj 2011 tabte regeringspartiet People’s Action Party seks pladser i parlamentet til oppositionspartiet Worker’s Party og vandt med den laveste vindermargin siden 1959, hvor de kom til magten. 

 

En modstand mod stokkens undertrykkelse er måske på vej.

Stokken holder kriminalitet nede

Glem et øjeblik, hvor umenneskelig en straf stokkeslag er. Glem, at alle menneskerettighedsorganisationer skriger på at få det afskaffet. Se i stedet mere kynisk og resultatorienteret på det. 

Virker det?

 

Singapore er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Ifølge politiets egen årlige rapport registrerede de lidt over 30.000 lovovertrædelser i 2014 - det er