”Jeg er bekymret for klimaforandringerne, så det er klart, at jeg gerne vil være med til at formindske konsekvenserne. Mange af Ugandas unge er ligesom jeg opvokset med en tradition for at passe på klimaet, og vi har også den indre styrke til at ændre de her ting. Men vi mangler indflydelse,” siger han.
Klimaforandringerne har også for mange unge sociale konsekvenser.
Tidligere fik de et stykke jord af deres familie, som de kunne dyrke, men de kan ikke længere leve af landbruget, som ellers er det traditionelle erhverv. Forsyningssikkerheden er forsvundet, i takt med at regnen falder uregelmæssigt. For mange er den eneste udvej at forlade familiens landsby.
”Mange flytter ind til byerne uden nogen brugbar uddannelse og ender med at indse, at livet også er svært her. Og så risikerer de at blive kriminelle eller tage stoffer,” siger Francis Opolot, miljøansvarlig i lokalregeringen i Soroti.
Bønder blæser til kamp mod vejrekstremer
UGANDA
Menneskene i Uganda står allerede ansigt til ansigt med klimaforandringerne, men de ukuelige bønder nægter at give op. De har skaffet sig det vigtigste redskab i kampen for at dyrke de glohede marker og plante grønne træer på trods - En vejrudsigt
olen står lodret på himlen og bager ned på landsbyen Orburaiteng i Teso-regionen i det nordlige Uganda. Fem kvinder kommer langsomt slentrende med hakker og tomme spande på hovedet. Den ubarmhjertige oktober-sol har tvunget dem til at indstille
arbejdet i majsmarkerne. Vander de planterne nu, vil solstrålerne suge vandet grådigt til sig og svitse de endnu spinkle majsplanter.
Kvinderne samles og sætter sig i skyggen af et moringatræ. Det røde støv sidder i deres tøj, hår og næsebor. Stemmerne blander sig med hinanden.
“Hvornår tror du, regner falder?”, spørger en. Det vil de andre også gerne vide. Deres øjne søger en yngre mand fra landsbyen. Han rejser sig fra jorden og træder ind i landsbyens nye klimacenter, som er bygget i solid cement og malet råhvidt. Han læser op fra to sedler, som hænger på væggen.
“Ifølge metrologerne vil vi få kraftige regnskyl fra december til februar,” siger han til dem.
Indtil da vil gennemsnitstemperaturen være 28 grader, og formodentlig vil der kun falde meget lidt regn. Indbyggerne i landsbyen er internt fordrevne flygtninge fra andre egne af Uganda, som også er ramt af ekstremt vejr. Den situation placerer dem blandt verdens mest fattige og sårbare.
En stjerneklar himmel er lig med regn
I Uganda, tæt på ækvator, har klimaforandringerne medført ustabile og uforudsigelige vejrforhold, og ligesom resten af Ugandas bønder er indbyggerne i Orbuaiteing dømt til at leve med det. Men hvor de fleste kæmper en forgæveskamp mod klimaet, lykkes det indbyggerne i landsbyen at få en, om end noget ustabil, vejrudsigt. I bedste fald bliver vejrudsigterne skiftet ud hver anden måned. Men de kommer ikke altid i tide, for de skal ud på en lang rejse fra Ugandas vejstation og fragtes af en tvivlsom grusvej hele vejen til landsbyen .
S
”En stjerneklar himmel betyder ofte, at regnen er på vej, hvorimod træer der smider sine blade, kan være en indikator på, at tørken snart sætter ind,” siger Dan Okodo og peger ud på et nøgent træ, som står tæt ved klimacentret.
Når El Niño rammer
På vejrstationen i Sororti sidder senior meteorolog Charles Opio og holder øje med vejret. Han arbejder med at registrere temperaturene, regnfald, skyer og soltimer. Udover at sørge for at informere bønderne, arbejder han også med at rådgive regeringen.
”Udfordringen med klimaforandringer kan ikke løses af bønderne, uanset hvor bravt de kæmper for det. Så vi forsøger at påvirke regeringen til at lave klima-venlige love,” siger han.
I øjeblikket holder han øje med vejrfænomenet El Niño, som påvirker vejret over store dele af kloden. I en periode opvarmes vandet langs Sydamerikas kyst ualmindeligt meget med konsekvenser for hav- og atmosfærestrømmene i Stillehavet. Fænomenet har altid fundet sted naturligt, men det er blevet mere udpræget som følge af den globale opvarmning.
Han forudser, at det vil medføre tungere og mere destruktiv regn i Uganda, end der allerede forekommer i nogle områder af landet. Det vil skylle mange af landets fattigstes huse væk. Som mange gange før har han informeret landets politikere om, at det kommer til at ske.
”Sidste gang det ramte, medførte det store ødelæggelser, fordi der ikke blev gjort noget for at mindske skaderne fra politisk side. Regeringen klagede over, at vi kun havde informeret og ikke advaret dem. Den her gang er de lidt klogere og har forberedt blandt andet lagre med mad, men det er ikke nok,” siger Charles Opio.
Selvom konsekvenserne bliver store, uanset hvordan landet forbereder sig, er informationen ifølge ham livsnødvendig for indbyggerne i Orburaiteng. Derfor har de ansatte på vejrstationen sendt en opfordring til de lokale ledere om, at de skal afsætte flere midler til at få vejrudsigten ud til bønderne og til at sikre dem mod regnen.
“Lige nu har vi kun vejrudsigten med et overblik over oktober og november og ikke den for december og januar, vi egentlig har brug for. Men vi prøver at supplere den moderne teknologi med gamle, traditionelle metoder, som igennem århundreder har hjulpet os med at forudsige vejret,” siger Dan Okodo, som er ansvarlig for klimacenteret i Orburaiteng.
I samarbejde med lokale nødhjælpsorganisationer har bønderne lært, at mange af de traditionelle metoder deres forfædre brugte til at forudsige, hvordan vejret skifter, i nogen grad stadig er brugbare. De skal bare kun bruges som supplement til videnskaben.
B26% af Ugandas befolkning ernærer sig udelukkende ved jordbrug, fiskeri og jagt. Kilde: Globalis.dk.
Tekst CAMILLA BØGELUND
Foto MADS KRUSE
CHRISTINA I. MADSEN
KASPER S. SINDINGE
CAMILLA BØGELUND
”Fæld et træ – Plant fem”
Mange steder er de lokale i Ugandas landsbyer også selv i fuld gang med at plante træer for at nedsætte den nedbrydning, der sker af jorden, når regnvandet snart med skyller hen over markerne. Frøene får de både fra distriktet og af nødhjælpsorganisationer.
30-årige Julius Nakato fra Survevri-distriktet ser det som sin vigtigste opgave at sikre sit lokalsamfund, så han knokler med at plante træer seks timer om dagen.
”Jeg passer og plejer træerne til de vokser sig store og stærke, og vi kan bruge dem til at bygge
Størstedelen af indbyggerne i Orbuaiteng er internt fordrevne, som er flyttet hertil for nylig. Ifølge International Displacement Center har vold og konflikter i 2015 tvunget 29.800 mennesker i Uganda til at flytte en eller flere gange. Der findes ingen officielle tal over, hvor mange der flytter på grund af naturkatastrofer og klimaforandringer.
I landsbyen Oburaiteng er klimacentret den eneste bygnin konstrueret i cement. Derfor bliver bygningen også brugt som samlingssted for kvindegrupper og legende børn, der vil i tørvejr for regnen eller skyggeN for den bagende sol. (ØVERST)
Traditionel madlavning over tre-stens-bålsteder er en stor belastning for naturen, da det kræver store mængder brænde. Ugandas regering og nødhjælpsorganisationer forsøger at udbrede brugen af lerovne for at mindske skovfældningen. (NEDERST)
solide huse og beskytte vores marker, så høsten ikke bliver skyllet væk. Mine naboer hjælper også med at hente vand til træerne. Vi har et fælles motto: Når man fælder et træ, skal man plante fem,” siger han.
Forebyggelsesarbejdet er nødvendigt, da ekstremt vejr rammer Uganda målbart hyppigere end for 10 år siden, viser en rapport om klimatilpasning, lavet af IPCC, FN's klimapanel, i 2012. Håb og bekymring for Ugandas unge De usikre klimamønstre bekymrer særligt den unge generation af Ugandas befolkning, som er i flertal.
I 2013 var 78 procent af befolkningen under 30 år gamle, hvilket gør dem til den næstyngste befolkning i verden. Fremtiden er deres, men alligevel føler de, at de må se hjælpeløst til, fordi deres stemme bliver ignoreret i politiske beslutninger.
Robert Barugahara, en af de ældste elever på Crane High School i Soroti, er en af de unge, som gerne vil have indflydelse.